TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derby for 75 år siden

af | Nyheder

Kenn Erik Bech tager os med på endnu et nostagisk trip tilbage i derbyhistorien – nu til 1940 – altså for 75 år siden, hvor der der blev kæmpet hårdt om sejren i Dansk Trav Derby.

Derby for 75 år siden

Dansk Trav Derby 1940 endte i en nervepirrende opløbskamp, der gav kneben sejr til Bellwood og Arnold Jensen.

Af Kenn Erik Bech

Ikke meget skilte indvendige Bellwod og Bjørn i Dansk Trav Derby 1940

Ikke meget skilte indvendige Bellwod og Bjørn i Dansk Trav Derby 1940

Derbyet i 1940 blev først afgjort på selve målstregen.

Ned gennem opløbet, akkompagneret af publikums råben og hujen på de to hårdt kæmpende kombattanter, Bjørn og Bellwood, var det kun lige før målstregen favoritten Bellwood med træner Arnold Jensen fik stukket mulen først.

Løbets optakt blev også dramatisk.

Først var der omstart og feltet løb en del meter, inden det blev standset.

I gyldig start var det snart Bruno med træner Poul Groch, Sen., der førte an i et morderisk tempo.

På sidste omgang er Bellwood, efter et vedvarende pres, endelig kommet i spids, kun for straks at blive angrebet af Bjørn og Gerhard Petersen.

Ind i opløbet gik det, snart med den ene, så den anden i spids.

Indvendige Bellwood med Arnold Jensen vinder Dansk Trav Derby 1940 foran Bjørn med Gerhard Pedersen.

Indvendige Bellwood med Arnold Jensen vinder Dansk Trav Derby 1940 foran Bjørn med Gerhard Petersen.

Som aviserne skrev dengang:

– Publikum var åndeløse af spænding, thi ned gennem opløbet rasede en af de mest nervepirrende Derbykampe, man har oplevet.

Her skal nok tilføjes – bortset fra den berømte opløbskamp med S-hestene fire år tidligere!

Så tæt var det i 1940, at mange mente dommerne udråbte en forkert vinder i Bellwood med Arnold Jensen.

Derbysejren med Bellwood skulle blive den første ud af tre derbysejre til træner Arnold Jensen.bellwod-arnold-Jensen

En god handel
Den lille uanselige mørke hingst Bellwood så ikke ud af noget særligt, da Arnold Jensen besøgte opdrætteren, Vilhelm Andersen i Uvelse.

Men han købte hesten, og Arnold Jensen solgte senere hesten til slagtermester Carl Nielsen over en kop kaffe i Tutten på Lunden efter et træningsarbejde.

Prisen var 4.500 kr.

Det var en god handel slagtermesteren gjorde.

Få dage inden derbyet i 1940 fik han et tilbud på 20.000 kr.

Men han sagde nej!

I stedet fik han 12.000 kr., som var derbyets førstepræmie det år.

Intet Derby på dne tid uden Gunnar Nu hansen, der her interviewer Arnold Jensen efter derbysejren.

Intet Derby på den tid uden Gunnar Nu Hansen, som her interviewer Arnold Jensen efter derbysejren.

Slagtermesteren solgte dog senere Bellwood, der for Poul Groch vandt DM i 1943.

Hesten kom også i træning hos Hans Hansen, men var på retur.

Den blev solgt til Jylland, hvor den startede den sidste gang som 12-åring den 21. november 1948 i Århus, hvor Bellwood blev nummer fem.

Dagen efter blev den slagtet, hårde betingelser måske, men dengang blev det betegnet som et plus, fordi man derved var sikker på, at den gamle derbyvinder ikke endte hos diverse hestehandlere.

Bjørn med Gerhard Pedersen . bemærk hestens udstyr.

Bjørn med Gerhard Petersen – bemærk hestens udstyr.

Andenhesten fra Derbyet, Bjørn, fik et roligt otium.

Det skete i Lyngby, hos Ole Anker på Stutt. Stenrødgård.

De tre konkurrenter fra derbyet i 1940 blev også 1936 årgangens oftest sejrende heste.

Bellwood vandt 41 løb, Bruno 40 og Bjørn 30 løb.

En anden fra 1936-årgangen var den gode Game Warden, født i USA.

Game Warden var den bedste udenlandskfødte hest i årene 1942-46 med 54 sejre og DM sejre.

I 1950 vandt den for skuespiller Poul Reichardt Derbyet i filmen ‘De røde heste’.

de rode heste filmplakat