TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derby-deltager købt tilbage til Danmark

af | Nyheder

Det fynske par, Mette Carlsen og Jesper Hein, Team Hein – Carlsen, har købt Grady Boom Bay.

Grady Boom Bay. Foto Hesselborg Foto

Grady Boom Bay (O’Grady) blev i februar 2023 solgt af sin opdrætter, Torben Hovgaard til hesteejere ved Jägersro-træneren Ola Karlsson.

Nu er Grady Boom Bay atter kommet på danske hænder, idet Team Hein-Carlsen på Fyn har købt den nu 6-årige vallak.

Grady Boom Bay, der via en andenplads i en Derbyprøve kvalificerede sig til start i Dansk Trav Derby 2022, hvor den dog sluttede uplaceret, har i alt startet 50 gange, vundet 4 sejre, sat rekord 1.13.2 og har tjent 210.344 kroner. Grady Boom Bay har senest startet den 27. marts i et montéløb på Jägersro, hvor den besatte en tredjeplads med Nicole Marsing i sadlen.