TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der var penge i Nivard

af | Nyheder

Havde man spillet Franck Nivard på Vintermeetingets første dag på Vincennes, så kunne man tjene gode penge.

Franck Nivard var til start i syv af løbene Vintermeetingets første dag denne tirsdag eftermiddag på Vincennes.

Franck Nivard .

Han vandt tre sejre og det var ikke just med favoritter!

Vinderodds for de tre Nivard-vindere var nemlig 4.50 -13.10 og 18,50!

Franck Nivard, der længe var førende i kampen om kuskechampionatet i Frankrig, har nu vundet 183 sejre i år – plus 14 monté-sejre, men den regerende champion Jean Michel Bazire synes på vej mod et nyt championat – selv om han kørte sejrsløs i seks starter i dag.

Bazire er førende med 189 sejre.

Torsdagens hovedløb, Gruppe III-løbet Prix de Cevennes med en samlet præmiesum på 110.000 Euro blev sikkert vundet af storfavoritten Valko jenilat (Kepler) med Eric Raffin i 1.13.8/2700 m foran en tapper Ave Avis med Jean Michel Bazire, der det meste af løbet sad i dødens og rygkørte Virgious du Maza med Sebastian Ernault, begge i 1.13.9.

Mede førstepræmien på 49.500 Euro blev Valko Jenilat millionær – den 8-årige hingst, der trænes af Sebastian Guarato, har nu tjent 1.007.790 Euro i karrieren.

Valko Jenilat med Eric Raffin vinder sikkert. Foto Gerard Forni