TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der var købere til stede

af | 2. sep 2021 | Nyheder

Der blev handlet flittigt, da Frankrigs største åringsauktion, Arqana Trot Select Yearling Sales åbnede i Deauville onsdag.

Topprisen blev 230.000 Euro (for en svensk åring – se separat historie) og gennemsnitsprisen satte rekord for en åbningsdag, da den nåede 46.767 Euro – det var en fremgang fra i fjor på ikke mindre end 14.7% og lidt bedre end rekorden for 2018 på 46.145 Euro.

Ready Cash-sønnen Kronos de Vandel, der har tophoppen Athena de Vandel 1.11 – 775.050 Euro, som moder blev den dyreste franske åring med et bud på 175.000 Euro.

Ikke uventet satte Ready Cash og hans sønner deres store aftryk på auktionen – nu var de 241 ud af katalogets af katalogets 556 åringer også efter dem,  men alligevel.

Gennemsnitsprisen for 18 solgte afkom efter Ready Cash var 96.000 Euro – det lidt over 700.000 kroner i snit!

5 afkom efter Love You bragte et gennemsnit på 59.200 Euro.

Derefter følger

Brillantissime – 5 afkom – 41.200 Euro

Django Riff – 4 afkom – 40.000 Euro

Charly du Noyer – 8 afkom – 39.875 Euro

Royal Dream – 3 afkom – 39.667 Euro

Auktionen fortsætter i dag klokken 12.00 og kan følges på Arqana Trots hjemmeside – klik her