TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der stod Ready Cash på løbene

af | Nyheder

De to semi-klassiske løb for 3-åringer, der mandag blev afviklet på Vincennes sluttede i begge tilfælde med dobbeltsejr til Ready Cash!

Ready Cash

Ready Cash dominerer fransk travsport. Det er ingen nyhed.

Ready Cash har fra sin første årgang, A-årgangen, der i år er 8 år, været den førende avlshingst i hver eneste årgang.

I F-årgangen, der er 3 år, er Ready Cash-dominansen total.

Hans afkom har tjent fire gange mere end nummer to på listen, Goetmals Wood!

57 startende Ready Cash-afkom har tjent 2.815.970 Euro, mens Goetmals Wood har haft 46 startende afkom, der har tjent 520.830 Euro.

Til gengæld må Ready Cash i skrivende stund se sig henvist til en andenplads, når det gælder G-årgangen, årets franske 2-åringer.

Her er det Ready Cash-sønnen, Brillantissime, der er førende med 220.200 Euro med 13 startende afkom, mens farmand har haft 12 afkom til start, der tilsammen har tjent 144.140 Euro.

Mandagens to storløb for 3-åringer på Vincennes, Prix Abel Bassigny for hingste og Prix Reine du Corta for hopper, sluttede som nævnt i dobbeltsejre til Ready Cash.

Face Time Bourbon – fransk travsports nye stjerne efter Ready Cash Foto Gerard Forni

Face Time Bourbon med Bjørn Goop understregede endnu engang sin suveræne status som årgangens bedste hingst, da den vandt sin 8. sejr i 9 starter i 1.13.5/2175 m foran Feliciano (Ready Cash) med Eric Raffin i

Hos hopperne undgik Fly With Us (Ready Cash) galop, og så vandt hun sikkert i 1.12.9/2175 foran Fanina de Racques (Ready Cash) med Franck Nivard i 1.13.0.

Fly With Us var ubesejret I fem starter som 2-åring, men har i år i 10 starter kun gået fejlfrit i fire løb – det er resulteret i tre sejre.

Mandagens løb var hver doteret med 120.000 Euro med 54.000 Euro til vinderen.