TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der burde have været fuldt hus!

af | Nyheder

I eftermiddag køres der finaler i Ligaløbene på Racing Arena Aalborg – og her er der virkelig penge at køre om efter danske forhold. Alligevel er der ikke fyldt op i tre af de fem finaler!

At der ikke er fuldt hus i Liga 1 kan man måske forstå, for den danske hurtigklasse er pr tradition tynd -. især i vinterhalvåret, men at der ikke er fyldt op i hhv. Liga 2 og Liga 3 er svært at forstå.

Der er en samlet præmiesum i hvert Liga-løb på 89.000 kroner – og der er otte præmier – den sidste præmie er på 3.000 kroner.

Der burde være masse af tvangssletninger i disse løb!

I Liga 2 havde 34 heste været til start i de indledende afdelinger og i Liga tre har været 32.

Alligevel er felterne i disse to finaler ikke fyldte!

I alt kommer der 56 heste til start i de fem Liga-løb – dvs. at der i gennemsnit er 7.946 kroner til hver hest i præmie!

I alt har der været 149 heste til start i de indledende afdelinger.

Der er ingen tvivl om, at Liga-finalerne i eftermiddag vil byde på fin sport og med nordisk spil med bl.a. V4 og Lunch Double vil der blive store penge at skyde efter i totalisatoren.

Programmet kan downloades på dette link – klik her