TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der blev kørt væddeløb i Taroks Mindeløb

af | Nyheder

Selv om Elegant CN var kæmpefavorit i Taroks Mindeløb fredag eftermiddag på Charlottenlund Travbane, så blev der kørt væddeløb i de to afdelinger.

Elegant CN med Bo Westergaard vinder 1. afdeling i Taroks Mindeløb foran Patch Wibb med Rene Kjær. Foto BUrt Seeger

Elegant CN (Ens Snapshot) med Bo Westergaard blev samlet vinder af Taroks Mindeløb, men den fik ikke ekstrapræmien på 30.000 kroner, for at vinde begge afdelinger.

Elegant CN vandt 1. afdeling, men måtte i 2. afdeling se sig slået af staldkammeraten Zaffiro Jet (Wishing Stone) med Mads Hviid.

Måske havde Zaffiro Jet også vundet 1. afdeling, hvis den ikke var kommet til at hænge på Jørgen Lorentzen, der efter at have åbnet i 1.07-tempo de første 500 meter, var meget træt med 600 meter tilbage.

Elegant CN med Bo Westergaard vandt 1. afdeling i 1.12.1a/2000 m foran Patch Wibb med Rene KJær i 1.12.2, mens Zaffiro Jet med Mads Hviid på en god afslutning nåede tredjepladsen i 1.12.4.

I 2. afdeling kunne Zaffiro Jet og Mads Hviid tage spids fra start, men slap til Elegant CN og Bo Westergaard.

Staldkørsel?

Næh!

Taktik!

Elegant CN fik Excuse Me med Henrik Thomsen op udvendigt for sig, og da den var træt i opløbssvinget, gav det angrebsplads til Zaffiro, der skød frem til sikker sejr i 1.12.1a/2000 m foran Elegant CN i 1.12.5, mens Patch Wibb besatte tredjepladsen i 1.12.9.

Zaffiro Jet med Mads Hviid vinder 2, afdeling i Taroks Mindeløb sikkert foran Elegant CN med Bo Westergaard, Foto Burt Seeger

Selv uden ekstrapræmien på 30.000 kroner for at vinde to afdelinger, så blev dagens resultat for Congee ApS-ejede Elegant CN ganske pænt med 52.500 kroner i præmier.