TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dennis nummer fire på Vincennes

af | 26. jan 2019 | Nyheder

Efter et lidt uheldigt løb placerede Dennis Kristiansen sig på en fjerdeplads i det internationale amatørløb på Vincennes lørdag eftermiddag.

Dennis Kristiansen i ejerfarver inden starten. Foto privat

Spor 1 bag startvognen i et løb på den lille bane på Vincennes var ingen fordel for Brandeis Jet, som Dennis Kristiansen ved lodtrækning havde fået overladt i det internationale amatørløb på Vincennes lørdag eftermiddag.

Brandeis Jet er nemlig ingen lynstarter, og det dansk/franske par havnede i fjerde par indvendigt i feltet, der hurtigt fik Untersteiner-hesten Staro Ivy League med italieneren Leonardo Vastano i spids. Og han havde ikke travlt.

De første 1100 meter efter 1.17.3!

Det betød, at der først kom fart på feltet i opløbssvinget, hvor der da også blev angrebsplads til Brandeis Jet og Dennis Kristiansen.

Selv om Brandeis Jet sluttede godt af, så var det ikke godt nok i forhold til hestene, han skulle indhente, for de kunne også speede.

Det blev til en fjerdeplads til Brandeis Jet med Dennis Kristiansen i 1.1.6.4a/2100 m – Staro Ivy League vandt i 1.16.1 til 7 gange pengene.

Løbets favorit, Da Vinci BR med finske Tomi Wahlsten var i vild galop inden startstedet og var slet ikke til at sætte – ja, var nærmest løbsk.