TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dennis Kristiansen til Berlin

af | 28. mar 2018 | Nyheder

Skive-amatøren Dennis Kristiansen drager Langfredag til Berlin, hvor han skal køre to heste  – bl.a. i det store amatørløb Fritz Brandt-Rennen.

Det er Christian Lindhardt, der har hentet Dennis Kristiansen til Berlin, hvor den dygtige Skive-kusk skal køre såvel Kelso (Ready Cash) som Juan (Love You).

Dennis Kristiansen – – Foto: KB Foto

Kelso er til start i Fritz Brandt Rennen, der er et stort amatørløb med indledende afdelinger doteret med 4.000 Euro og en finale doteret med 10.000 Euro.

Kelso har ikke startet siden den 13. december, hvor den var først over mnål i et løb i Gelsenkirchen.

Den er imidlertid senere blevet frataget sejren, idet den efter et løb i Berlin en måned tidligere, hvor den blev nummer to, havde testet positivt efter en behandling med cortison-salve.

Inden dette havde Kelso fem sejre i træk, og den vil gå til start som en af favoritterne i 3. løb i Berlin på fredag.

Også Dennis Kristiansens anden køretur, Juan er blandt favoritterne i sit løb – 7. løb.

Juan startede senest i januar på Jägersro, hvor den var nummer to.

I Berlin møder den bl.a. Michael Larsens sejrssluger, Montecore Mo (Joker Mauritz) med Christoph Pellander, der senest slog Rocky Egedal i Hamburg.