TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dennis: Jeg kører ryg

af | Nyheder

Om en lille time skal den danske amatørkusk, Dennis Kristiansen til start i det internationale amatørløb på Vincennes – og Skivekusken sidder bag favoritten.

Dennis Kristiansen var i godt humør efter opvarmningen med Vichenko Chef

Dennis Kristiansen var i godt humør efter opvarmningen med Vichenko Chef

Lidt over 2 gange pengene står den 7-årige vallak, Vichenko Chef som Dennis Kristiannsen skal køre i eftermiddagens 8. løb på Vincennes.

To sejre, to anden- og to fjerdepladser inden for de sidste seks starter fortæller om en hest, der er i form, og det fornemmede Dennis Kristiansen også efter opvarmningen, der skete efter 5. løb.

-En dejlig hest at køre – jeg glæder mig, siger Dennis Kristiansen til travservice.

-Jeg har fået at vide, at jeg skal forsøge at køre et rygløb med Vichenko Chef, for den kan blive for hidsig i spids. På video har jeg set flere af dens løb, og den er utrolig speedy.

Vejret er bestemt ikke med arrangørerne,

Tidligere på eftermiddagen stod regnen ned i stænger , men nu småregner det – og det ser ud til at skulle fortsætte søndag med.

-Banen er regnet hård, konstaterede Dennis Kristiansen,

Løbets distance er 2100 meter auto, og Vichenko Chef og Dennis Kristiansen starter med programnunner 1 – altså indvendigt bag stargvognen.

Næstfavorit er den svenske 18 Lista Rafiki med den franske deltager, Virginie Boudier-Cormy .

Lista Rafiki har startet tre gange på Vincennes uden succes, men står pt til 4.4 gange pengene.