TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Den nye virkelighed er over os!

af | Nyheder

Meddelelsen om, at der vil være begrænset adgang til staldterrænnet i Derbyweekenden – og fremover på Charlottenlund Travbane er en del af den nye virkelighed, der er resultatet af samarbejdsaftalen med Svensk Travsport.

Man kan diskutere om timingen med at stramme muligheden for at komme på staldterrænnet, skulle komme nu er fornuftig eller ej, men én ting er sikkert!

En begrænsning af adgangen til staldterrænnet på alle landets væddeløbsbaner kommer!

Det er en del af aftalen med Svensk Travsport og er nedfældet i konceptet – SIBA – der står for sikre baner.

Dybest set er SIBA et fornuftig tiltag, der gennemføres for at sikre bedst mulige sikkerhed for heste og kuske og staldpersonale på en løbsdag.

Kun personer med direkte tilknytning til en løbsdag skal have adgang til staldterrænnet.

Indhegning af hele banearealet skal være på plads for at sikre, at ingen heste kan løbe løbsk og ud i den virkelige verden.

Men indførslen af SIBA på alle danske væddeløbsbaner vil betyde en alvorligt brud på den tradition vi har haft i forbindelse med løbsdage.

Det vil dræbe den hygge, de familieoplevelser, den kundepleje, den introduktion til trav/galopsporten m.m., som det hidtil har været mulig at opleve på staldterrænnet.

Det vil betyde en helt anden måde at drive dansk trav- og galopsport på.

At dømme ud fra de mere end 100 kommentarer, der allerede onsdag morgen var på Facebook til meddelelsen om adgangsbegrænsning på staldterrænnet i derbyweekenden, så er medlemmerne af Trav-Danmark ikke klar til SIBA.

Men ønsker vi en top professionel sport med sikkerhed for kuske, staldpersonale og heste – ja, så er SIBA vejen frem.

Alternativet er ”dyrskuetrav” hvor alt og alle kan mødes.