TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Den fynske ildsjæl Bruno Olsen fylder 70 år

af | 12. okt 2025 | Nyheder

Han er her og der og alle vegne på en fynsk løbsdag – og den 15. oktober fylder han 70 år.

Bruno Olsen. Foto privat

Bruno Olsen har i mange år været ankermanden i Fyens Trav Klub, ligesom han har været banen en uvurderlig støtte i mangt og meget – hvad enten, det er på løbsdage eller ej,

Bruno Olsen har altid været klar til at give et nap med – intet er for stort – intet er for småt.

Bruno Olsen er virkelig en ildsjæl, der brænder for travsporten.

Den 15.oktober runder han 70 år, men allerede i dag køres Bruno Olsens 70 års Fødselsdagsløb på Fyens Væddeløbsbane.

Det er 1. løb på en breddeløbsdag, der samtidig byder på årets sidste galopløb på den fynske bane.

Løbsdagen starter allerede klokken 13.00, og til de fem travløb er der følgende ændringer:

Udgåede heste:

1. løb: 9 Happy L

2. løb: 1 Pomerans Dag og 13 White Light Ant

4. løb: 6 Fidel Castro