Danskejede Kennedy, der var spillet ned til 16:10 i Prix du Cantal på Vincennes torsdag eftermiddag, havde problemet med travet og blev tidligt diskvalificeret for urent trav.
I Frankrig diskvalificerer man fortsat for urent trav, og vi ser det ofte ske i opløbet.
Men at det kan ske endog ret tidligt i løbet så vi i dag med Panamera Racing/Egebro Racings Kennedy med Adrien Lamy i sulkyen, der sad i spids fra start, men som efter 800 meters kørsel begyndte at få problemer med gangarten.
Netop som det blev meddelt, at hesten var diskvalificeret, slog den i øvrigt over i galop.
Men det var altså urent trav og ikke galop, hesten blev diskvalificeret for.
Nu vandtes løbet at italienske Armour As (Varenne) med Jean Michel Bazire, der fik en bøde på 150 Euro samt en udelukkelse på to dage for sin brug af pisken de sidste 200 meter
Bedre end med Kennedy gik det for Panamera Racings anden start hest, Illusion, der denne gang havde Björn Goop i sulkyen.
Efter fem diskvalifikationer for galop lykkedes det Goop at køre Illusion fejlfrit.
Parret var endda fremme i tredje spor udvendigt for de førende opløbssvinget rundt, men i opløbet slap kræfterne op og Illusion sluttede på en femteplads i 1.17.4/2850 m – præmie 1.650 Euro.
