TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Demokrati, tak!

af | 10. dec 2014 | Nyheder

I nedenstående indlæg fra Jørgen Sthelis opfordres alle der har interesse i hestevæddeløbssporten til at være med til at forme fremtiden ud fra den nye økonomiske situation.talerstol

Nu står vi meget tæt på beslutninger, som vil have vidtrækkende konsekvenser for Dansk Trav og Galopsport, i al fremtid.

Det er forhåbentlig en virkelighed de fleste har forstået.

Men hvem træffer disse beslutninger?

Det er i hvert tilfælde helt klart, ikke dem det kommer til at gå ud over, eller dem det kommer til at gavne, uanset hvem de er, de er nemlig ikke taget med på råd.

Det er som om nogle få folkevalgte og enkelte udpeget af kulturministeriet, har taget det for givet, at de har indsigt nok til at træffe beslutninger, som kan betyde afvikling af hestevæddeløbssporten, eller stor opblomstring.

Der er indkaldt til orienteringsmøde på lørdag, hvor man så kan komme og få at vide hvad øvrigheden har besluttet.

Ærlig talt. Hvis alt er besluttet, sÃ¥ nøjes bare med at skrive det pÃ¥ travservice.dk – det er spild af tid og brændstof at valfarte til Fyn.

Formelt har de sikkert ret i, at bemyndigelsen er i orden, men det er godt nok en voldsom selvtillid de har, og hvis der skal være håb om, at nogen gider trække læsset ude på væddeløbsbanerne, i foreningerne, i jagten på nye aktive, i jagten på nye spillere, i jagten på nye tilskuere, så må den formelle top altså se at få taget sig sammen til at dele meningerne, lytte til dem der trækker læsset og skabe et bredt fællesskab om beslutningerne.

Jeg kan sagtens regne ud at det bliver pokkers besværligt og tidskrævende.

Der vil komme masser af synspunkter og forslag, som ikke vil falde i god jord mange steder.

Men skal Dansk Hestevæddeløbssport have en fremtid, så er det tvingende nødvendigt at der er enighed om hvilke midler og rammer der skal til.

Enevælden blev afskaffet i Danmark i marts 1848, nu er det tid til at den afskaffes i Dansk Hestevæddeløbssport og indføre demokratiet i praksis.

I kan ikke drive en butik som en professionel virksomhed, når den er baseret på frivilligt arbejde og deltagerenes fritidsinteresser.

Nu stopper mange ting fordi ingen tager initiativet, derfor foreslår jeg at vi samler repræsentanter for HFF, DH, DTC, alle baner, hesteejerforeninger, trænerforeninger, amatørklubber, monteforeninger, tilskuere og spillere.

Vi starter med at holde et stormøde, hvor vi organiserer os, fordeler de praktiske opgaver med sekretariat og brainstormer problemerne.

Samt laver en tidsplan for beslutningsprocessen og aftaler indflydelsen på den endelige beslutning.

Der hvor jeg kan byde ind, er med at holde orden på organisationen, så hvis de fleste melder tilbage, at vi sætter i gang, skal jeg gerne arrangere det første møde.

Det er en selvfølge at HFF og DH, skal være med og aftale at der bliver lyttet for alvor, så det ikke er mere spild af tid.

Med Venlig Hilsen

Jørgen Sthelis

js@sthelis.dk