TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dem uden sko vinder!

af | Nyheder

Overskriften er en påstand, men når det gælder løbene på Vincennes så vindes 9 ud af 10 løb af heste, der starter uden alle fire sko. Og det er jo værd at have i baghovedet, når der skal spilles.

Er Looking Superb klar til sejr i eftermiddag. Foto Gerard Forni

Bortset fra løb for 2- og 3-åringer, der skal bære sko i løb, så vindes omkring 90% af løbene på Vincennes af heste, der er meldt til start uden sko.

Det er værd at have i baghovedet når, der skal spilles til løbene på Vincennes – f.eks. i eftermiddag, hvor hovedløbet er det første kvalifikationsløb til Prix d’Amerique, Grand Prix de Bretagne.

10 af de 17 heste, der kommer til start i løbet, er anmeldt uden sko, og med ret stor sikkerhed findes vinderen bag disse heste.

Favoritter er to Bazire-heste, 7 Looking Superb med Alexandre Abrivard og 11 Davidson du Pont med Franck Ouvrie – sidstnævnte vandt i øvrigt løbet i fjor.

Bazire kører jo ikke,. idet han er udelukket til og med den 1. december for at have lavet to omstarter i et løb i Nantes.

I Prix de Bretagne vil jeg også pege på 14 Draft Life med Louis Baudron – en hoppe med stor kapacitet, der meget vel kan blande sig i efter,

Også 8 Enino du Pommereux med Mathieu Abrivard vil blande sig i opgøret.

Onceforall Face med Jeppe Juel på Vincennes – i dag er er det Eric Raffin , der sidder i sulkyen bag den. Foto Gerard Forni

Også eftermiddagens største chance for en dansk sejr, 11 Onceforall Face med Eric Raffin, der er til start i 5. løb, starter uden alle fire sko!

Og med Raffin, der fredag vandt sin sejr nummer 300 i Frankrig i år (både sulky og Monté) sidder i sulkyen, gør jo ikke chancen mindre.

I 6. løb er 6 Calle Crown med Pierre Vercruysse også blandt favoritterne. Den starter uden bagsko, hvad der er en normal balance for den.

Men kan den matche italienske 16 Vipera Killer Gar med Jean Philippe Monclin, der i sin sidste start på Vincennes over den aktuelle distance, 2100 meter auto vandt sikkert i flotte 1.10.0!

Også i 8. løb er der dansk hest til start.

Det er Stald Ritas franskfødte hoppe 6 Fleche de Feu med Björn Goop. Fleche de Feu starter her for første gang fra Tomas Malmqvists træning, og er svær at vurdere.

DanToto har spil til hele løbsdagen på Vincennes og garanterer atter 50.000 kroner, hvis der kun findes én kupon med 5 rigtige.