Dem skal Birger møde
Om en måned skal Birger Jørgensen deltage i kampen om Europamesterskabet for travkuske i Berlin.
En gang tilbage i tiden var EM for professionelle travkuske en dyst, der strakte sig over en hel uge.
Med fly blev deltagerne og deres ledsagere fragtet rundt mellem baner i hele Europa.
Det kostede kassen – og derefter gik man over til at afvikle mesterskabet i et eller to nabo-lande.
Men over to eller tre dage.
Nu er formatet ændret igen, så årets EM afvikles på en enkelt dag – og over seks løb.
Det sker fredag den 28. juli på Mariendorf-banen i Berlin.
Så hvis du har ferie – eller mulighed for at lægge vejen forbi den skønne Mariendorf-bane den dag, så kan du bakke Birger Jørgensen op i hans kamp for endnu engang at vinde en stor international kuskematch,
12 kuske skal deltage – og udover pladserne på sejrsskamlen, så kvalificerer de fem første sig ogs til at deltage i VM-konkurrencen, der afvikles i Canada i 2017.
Her er de 12 deltagere i EM
Belgien: Rik Depuydt
Danmark: Birger Jørgensen
Tyskland: Michael Nimczyk
Finland: Mika Forss
Frankrig: Matthieu Abrivard
Italien: Enrico Bellei
Malta: Noel Baldacchino
Holland: Rick Ebbinge
Norge: Eirik Høitomt
Østrig: Gerhard Mayr
Sverige: Björn Goop
Ungarn: Csaba Lakatos