04 jun2023
Deliciousstone vandt i 1.10.0
Den danske Wishing Stone-søn, Deliciousstone vandt lørdag i ny rekord på Pocono Downs.
USA’s største træner Ron Burke ser ud til at have fundet nøglen til Deliciousstone, der lørdag kunne vinde for anden uge i træk på 1000-meter banen, Pocono Downs.
Ja, måske er Pocono Downs en årsag til at Deliciousstone levere fine præstationer – den 8-årige vallaks tre sidste starter er foregået på Pocono Downs med Simon Allard i sulkyen og er resulteret i en andenplads og derefter to sejre.
Lørdagens sejr blev taget fra spids hele vejen og Deliciousstone sejrede i ny rekord 1.10.0a/1609m.
Der var 8.500 dollars i førstepræmie og dermed har Deliciousstone nu tjent 33.955 dollars i 13 amerikanske starter i år.