Den tre-dobbelte verdensrekordholder Delicious kommer alligevel ikke til start i Prix du Bourbonnais på Vincennes søndag eftermiddag.

Delicious U S og Daniel Redén. Arkivfoto: Kanal 75
Det var en tung besked, som træner Daniel Redén udsendte for en time siden på sin twitter.
Her meddelte han, at Delicious ikke kommer til start i morgen i Prix d’Amerique-testen, Prix du Bourbonnais på Vincennes på grund af en betændelse i et led.
Delicious ankom allerede i torsdags til Grosbois, hvor den er opstaldet hos Anders Lindqvist, og franske medier fulgte hende under træningen fredag, hvor alt så perfekt ud.
Men i dag har Redén opdaget betændelsen, og har slettet Delicious fra den påtænkte start.
Dermed kan det også være forbi med drømmen om at starte hende i Prix d’Amerique.