TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Deklassering gav stor V4-gevinst

af | Nyheder

En deklassering i 1. afdeling i V4-spillet betød at 23-oddseren Abild Grand sejrede og så var vejen banet for en stor gevinst.

Det er sjældent at en dommerkomite på en dansk væddeløbsbane udnytter muligheden for at deklassere en ekvipage, men det skete i dagens montéløb på Jydsk Væddeløbsbane.

At det var nødvendigt med en deklassering, er meget svær at se ud fra Fast Track-videoen, men Dommerkomiteen vurderede altså, at Beat the Beast med Nicolaj Stott havde foretaget en trængning med indflydelse på løbets resultat.

Den tætte opløbskamp i montéløbet, hvor udvendige Beat the Beast er først over stregen, men dnklasseres så sejren går til Abild Grand. Foto Ole Hindby

Beat the Beast var først over stregen – en mulespids foran Abild Grand med Iben Engholm, der sluttede meget stærkt af, og den fik nu sejren.

Nicolaj Stott fik en bøde på 1.000 kroner samt en udelukkelse i perioden fra den 15. november til 4. december.

Mens Beat the Beast var spillet på 16% i V4-spillet, så var Abild Grand kun afkrydset på 1%, og dens regulering til førstepladsen betød, at udgangsværdien i V4-spillet var så stor som 1.412 kroner.

Det lykkedes seks spillere at finde de fire rigtige, og for en gang skyld var det ikke nordmændene, der løb med broderparten af puljen.

Den blev nemlig i Danmark.

To spillere hos DanToto, der havde spillet for hhv. 168 og 360 kroner, samt to spillere hos Derby25, der var ude med 864 og 768 kroner samt en spiller på banen, der havde lavet et system til 300 kroner, var de danske vindere, mens den sjette vinderkupon var spillet i Norge.