I august måned blev Aarhus-hesten Rich Man solgt til Norge. I aftes debuterede den med sejr på Bergen Travpark.
Rich Man (Andover Hall) er gået i træning hos Ove Wassberg, men han var optaget bag en anden hest og havde derfor overladt linerne til Pål Buer.
Det var en god disposition, for selv om parret ikke var tillagt den store chance, så kunne Rich Man vinde i 1.13.9a/1600 m til 20 gange pengene!
Der var 14.000 kroner i førstepræmie.
Samme aften blev der også til sejr til Reggae La Marc, der også trænes af Ove Wassberg, der selv sad i sulkyen bag hoppen ved dens sjette sejr i år!
Reggae La Marc (Dream Vacation) sejrede i 1.14.6a/1600 m og fik 14.000 kroner i præmie -den var spillet helt i bund til odds 1,49.
Regga La Marc har haft en forrygende sæson, og med gårsdagens præmie har hun tjent 199.000 kroner i år