Tendensen viste sig fra første dag på Arqana-Trot auktionen i Deauville og holdt sig alle tre dage – det endte med et mindre minus i gennemsnitsprisen på 2.85% i forhold til fjor

Fredagens dyreste hest blev Orion Madrik .- en hingst efter Just a Gigolo (Boccador de Simm), der solgtes for 90.000 Euro – næstdyrest var en hoppe, Origine Castelle (Idao de Tillard) som træner Thierry Duvaldestin – træneren af Idao de Tillard – købte for 87.000 Euro.
Idao de Tillard havde tre afkom på auktionen fredag og de solgtes for 61.000 Euro i snit, mens Just a Gigolo havde to, der solgtes for snitprisen 60.000 Euro
På de tre dage blev der solgt i alt 303 åringer og gennemsnitsprisen blev på 32.553 Euro – det er 243.000 kroner.
Blandt avlshingstene toppede Ready Cash over alle tre dage med 112.917 Euro i snit for 12 solgtes åringer.
Hans søn – og arvtager – Face Time Bourbon er på andenpladsen med 73.091 Euro for 11 solgte.
Derefter følger Just a Gigolo med 54.167 Euro for 12 solgte, Royal Dream med 53.333 Euro for 12 solgte og Boccador de Simm med 46.933 Euro for 15 solgte.
Se alle resultater fra auktionen – klik her