Som ventet var afkom efter Ready Cash i høj kurs på Arqana-Trot auktionen i Deauville onsdag aften og de otte afkom efter ham, der blev solgt var blandt de 11 dyreste!
Ready Cash-feber!!
Bedre kan det vist ikke udtrykkes.
Alle vil have et afkom efter Ready Cash, og det afspejler priserne på onsdagens franske årings-auktion ganske tydeligt.
Otte afkom efter fransk travsports nye championhingst solgtes for en gennemsnitspris af ikke mindre end 116.250 Euro.
Det er aldrig set tidligere!
Og det kunne let blevet højere, hvis ikke Ready Cash-datteren Florence Bourbon var blevet købt tilbage for 300.000 Euro.
Hun kommer ud af samme moderlinje som Bold Eagle og Brillantissime.
Nu blev hingsten Farceur Pierji (Ready Cash – Uttia Pierji) auktionens dyreste hest med 190.000 Euro – den købte agenten Frederic Sauque.
Moderen er en ustartet helsøster til tophesten og avlshingsten Otello Pierji (Buvetier d’Aunou) 1.11.1 – 46.3690 Euro. Dette er hendes tredje afkom.
Næstdyrest med et hammerslag på 160.000 Euro blev hoppen Familia (Ready Cash . Kiss Me Coulonces) – hun er halvsøster til selveste Timoko 1.09 – 4.1 mio Euro!!
Den købte Heikki Taipale, der er en finsk IT-millionær, der tidligere har købt heste for store penge på franske auktioner.
De fire dyreste heste på auktionen var alle efter Ready Cash – de kostede hhv. 190.000, 160.000, 140.000 og 120.000 Euro
120.000 Euro var også prisen for en halvbroder til den nyligt afdøde svenske derbyvinder Joke Face med Prodigious som fader. Navnet er Figaro D’Am.
Andre gennemsnitspriser for avlshingste på auktionen:
Prodigious 3 afkom – 76.000 Euro
Royal Dream – 3 afkom – 66.667 Euro
Love You – 3 afkom – 46.750 Euro
Coktail Jet – 6 afkom – 25.500 Euro
Sam Bourbon – 7 afkom – 23.000 Euro.
Gennemsnitsprisen steg med 3.55% i forhold til samme dag i fjor til 36.952 Euro
Auktionen fortsætter i dag.
Her er link auktionens hjemmeside (på engelsk), hvor alle resultater samt katalog kan ses – klik her