TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

De skulle på hjul og stejle!

af | Nyheder

Det så ikke kønt ud i opløbet i det østrigske derby, hvor kuskene bag de tre første heste over mål brugte pisken på en måde, som var afskyelig.

I Italien er de ved at få styr på temperamenterne hos travkuskene, når det gælder drivning i et opløb, men noget tyder på, at det europæiske centralforbund, UET også skal have fat i Østrig.

For det, der blev præsenteret i opløbet i det østrigske travderby på Krieau-banen i Wien søndag eftermiddag var kort sagt afskyeligt og ikke travsporten værdig.

Derbyet havde en storfavorit i Italiano KR (El Nino med Rudolf Haller, der imidlertid måtte se sig besejret og den sluttede på en tredjeplads.

Efter føring fra start kunne næstfavoritten til lige under 10 gange pengene, Diamant Venus (Light Kronos) med Wolfgang Ruth vinde i 1.15.6a/1600 m foran Rammstein (Action Ferrari) med Carsten Milek.

Der var 25.000 Euro i førstepræmie

De tre første kuske over mål drev vildt på deres heste, men vinderen Wolfgang Ruth kunne slippe med en bøde på 300 Euro – 2.300 kroner, mens Carsten Milek og Rudolf Haller slap med det halve!

Og det var meget billigt sluppet!

En meget hårdere straf fik Josef Sparber, der var uplaceret – han fik nemlig 500 Euro samt en uges udelukkelse for grov træning.

Se det østrigske derby på dette link – klik her