TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det muliges kunst på Bornholm

af | Nyheder

Sekretariatet på ”verdens mindste travbane”, Bornholms Brand Park har ikke blot haft til opgave at modtage anmeldelser til årets første løbsdag, men har også skulle tage hensyn til Forsamlingsforbuddet på 50 personer.

Det er ikke bare  som normalt at arrangere en løbsdag i disse Corona-tider.

Heldigvis er det nu muligt for de bornholmske amatørkuske at dyrke deres hobby, men de regler, der er indført under Corona-pandemien betyder, at der er visse restriktioner.

Landets øvrige væddeløbsbaner kan afvikle løb, hvor mindst 50% af deltagerne er professionelle, men det krav kan man ikke leve op til på Bornholms Brand Park.

I stedet kan man afvikle løb under reglen for Forsamlingsforbuddet på 50 personer – og der er ikke noget til hinder for, at man på den måde kan afvikle to løbsdage på samme ugedag.

Derfor er åbningsprogrammet i eftermiddag på Bornholm delt op i to sektioner – 1. – 4. løb og 5. – 8. løb.

Åbningsløbet for hurtigklassen  er 4. løb og her er der gensyn med derbyvinderen Stand and Deliver med Stefan Lind-holm i sulkyen.

Stand and Deliver blev sidste sommer skadet, men er nu restitueret og vil givet sætte sit store præg på løbene for den bornholmske hurtigklasse i år.

Første halvdel af løbsdag afvikles fra klokken 12.30 – anden halvdel fra klokken 15.10

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her