TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

De løb hurtigt i Skive

af | Nyheder

Det sportslige niveau var højt i Skive onsdag eftermiddag, hvor Freccia Rossa vandt i 1.11.8 og 4-årige Armani S vandt begge afdelinger i afdelingsløbet, bedst i 1.12.7a. Begge noteringer var nye banerekorder.

Rudbeck-familien har virkelig fået sat skik på den 7-årige tyskfødte hoppe, Freccia Rossa, der for Birger Jørgensen kunne rekordforbedre fra 1.13.2 og ned til 1.11.8a/1600 m – det er ny absolut banerekord for hopper – og blot 1/10 fra Ophoto Brogårds absolutte banerekord.

Avlshongsten LOve You havde en fin eftermiddag i Skive med tre afkomsvindere og en ny banerekord

Avlshingsten Love You havde en fin eftermiddag i Skive med tre afkomsvindere og en ny banerekord

Den gamle rekord for hopper havde Tail Lights med 1.12.6.

Under den notering var også andenhesten, Rikki Tikki Tavi med Rene Kjær, der løb 1.11.9.

Freccia Rossa er efter Love You – Esina Diamant, og det betyder at den nybagte banerekordholder er halvsøster Håowings Unbeatable (Muscles Yankee), der er i træning hos Birger Jørgensen samt  helsøster til Höwings Südsturm (Love You), der er i Sabina Gammelgaards varetægt.

Love You havde i øvrigt en god dag på Skive Trav med tre afkomsvindere.

Udover Freccia Rossa var det To You med Rene Kjær samt Time to Say med Anders Pedersen, der kom på æresrunde. De ejes begge af Preben og Frank Sørensen.

Fire kuske vandt to løb.

Birger Jørgensen vandt også med Abselut Dust (Muscle Mass) i nulklassen i 1.17.4/2020 m volte, mens Rene Kjær udover sejren med To You plettede med Safari K (ENS Snapshot).

Kasper K Andersen vandt med Garland Boko (Virgill Boko) og Turbo Star (ENS Snapshot) og Preben Kjærsgaard vandt afdelingsløbet med Armani S.

Armani S (/Pine Chip) kom til Skive med en andenplads i fredags i bagagen – her var den slået af Alleycat i 4-års Testen i Aarhus.

1600 meter auto og et gensyn med sin gamle hjemmebane var tilsyneladende noget, der passerede Armani S, der blæste banen rundt og først vandt i 1.12.7a/1600 m  – ny banerekord og en tangering af den absolutte banerekord for 4-åringer som italienske Tango Negro har – nummer to Aclassicgrancru med Rene Kjær noteredes for 1.13.6!

I 2. afdeling var Armani S igen overlegen, men kunne her ”nøjes” med 1.13.9a/1600 m – Aclassicgrandcru med Kjær igen nummer to, nu i 1.14.3.

1.14.3 var den game banerekord for 4-årige danske hingste.