TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

“De første heste kommer i morgen”

af | Nyheder

Christian Lindhardt har fortsat kun en enkelt hest pĂĄ træningslisten, men forventer et – mĂĄske – større rykind den kommende uges tid. 

Efter et succesrigt ophold i Tyskland er Christian Lindhardt tilbage i Danmark, men der er stadig lidt tomt i boksene i stalden på Nykøbing Falster Travbane.

-Faktisk har vi kun Tano Bork i træning, men i morgen kommer der to heste fra Erik Bondo i Italien, der er ejet af Panamera Racing, fortæller Christian Lindhardt.

-Og der er flere heste på vej, men det er først fra i dag, at vi officielt tager nye heste ind i stalden. Vi har brugt den sidste tid på at komme på plads og har fået det sidste flyttelæs fra Tyskland, så nu glæder jeg mig til til at komme i gang.

-Der har været mange tilkendegivelser siden det blev kendt, at vi kommer hjem til Danmark, men jeg vil sætte navne på nogle heste før de står i stalden.

-Jeg er selv spændt på hvordan det kommer til at gå, men der skulle gerne komme nogle stykker inden for den næste uges tid.

-Det skrider fint fremad med forbedringerne hernede. Min stald er stadig under renovering og vi mangler lige den sidste finpudsning med bl.a. nogle ekstra lys. Desuden skal der laves en sandbane og mange andre fine tiltag, så jeg glæder mig virkelig til at komme til at træne igen.

I skrivende stund er Tano Bork (Great Challenger) som nævnt den eneste hest på Christian Lindhardts træningsliste, men der er ingen udsigt til et snarligt comeback for den tidligere Europamester.

-Han døjer stadig med en seneskade, siger Christian Lindhardt.

-Tano Bork blev kontrolscannet inden vi eventuelt skulle genoptage træningen, men der viste sig at være en lille reaktion, så han skal tage den lidt med ro de næste par måneder. Jeg tror dog stadig helt sikkert på, at han kommer til start igen.