TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

De damer kan!

af | Nyheder

To af Lundens faste kvindelige tilskuere havde som de eneste løst Trio-kombinationen i 8. løb og kunne hver især hæve 7.330 kroner. Få deres vinder-opskrift her.

At Bastian T (Ens Snapshot) med Axel Jacobsen skulle vinde 8. løb, var måske ikke så overraskende, men at løbets mindst spillede hest, Aqua de Vie med Peter Pedersen, spillet til 836:10 skulle kunne blive nummer to, var der ikke mange, der kunne forestillede sig.

Med løbets fjerdefavorit, Wonderboy med Steen Juul på tredjepladsen var der kun to rigtige rækker i Trio-spillet, og de var til odds 3.666,54 – eller 7.330 kroner for en rækkepris på 2 kroner.

Bastian T vinder foran Aqua de Vie helt ude i banen, mens Wonderboy – næstyderst –  bliver nummer tre. Foto Martin Timm Holmstav

Den ene vindende kupon var spillet for blot 16 kroner, og var vel nærmest det, man kan kalde et sypige-tips.

-Jeg spiller altid 4-5 som vinder, 6-7 som nummer to og 6-7-8 som nummer tre i Trio – og det koster 16 kroner, fortæller Lisbeth Rejkjær, der sammen med manden Bent er tovholder i Stald KTAS.

Den anden vindende kupon var spillet af en Axel Jacobsen-fan, der havde spillet Bastian K som fast vinder foran feltet.

Det kostede blot 84 kroner.

Nu skulle det jo mage sig for, at de to kvindelige gæster kunne komme til at hæve en pæn gevinst.

Og det gjorde det.

Løbets favorit, Star Keeper med Flemming Jensen galoperede på opløbshjørnet som førende, men var træt, mens næstfavoritten Sonething Fishy med Rene Kjær var nummer fire over mål, men blev diskvalificeret for trængning med indflydelse på løbets resultat.