TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DD’s Hitman hittede i Finland

af | 7. maj 2017 | Nyheder

DD’s Hitman med Ulf Ohlsson i sulkyen travede sig ind i Elitloppet med en sikker sejr i Finlandia Ajo på Vermo-banen eftermiddag.

Egentlig var  Finlando Ajo  jo et løb Propulsion med Ôrjan Kohlström bare skulle vinde – selv om parret havde fået startplads i anden række.

Men sådan kom det ikke til at gå.

DD’s Hitman med Ulf Ohlsson vandt Finlandia Ajo sikkert foran Propulsion. Foto Kanal 75

Propulsion kom til at sidde i fjerde par udvendigt – i ryg på DD’s Hitman – og selv om Propulsion travede 1.09.5 de sidste 1000 meter, så kunne den ikke tage meter ind på DD’s Hitman som Ulf Ohlsson kunne føre til sikker sejr i 1.09.8a/1609 m.

Propulsion besatte andenpladsen kort foran Twister Bi med Christoffer Eriksson, der undervejs havde siddet i andet par udvendigt – de fik begge noteret 1.10.0.

På fjerdepladsen sidste års finske derbyvinder Elian Web med Jorma Kontio, der fløj til spids fra spor otte og lagde ud med 1.07.5/500 m – og derefter sørgede for et pænt tempo – 1.10.0/1000 m!

Med et lidt bedre startspor havde Elian Web sluttet længere fremme!

Amerikanskfødte DD’s Hitman (Donato Hanover) ejes i Finland af storhesteejeren Reima Kuisla, der købte den ud af Åke Svanstedts stald i januar 2015  – da var den 4 år. Han satte den i træning hos Ron Burke, der startede den ni gange. Det blev til 2 sejre, en rekord på 1.09.7 og 28.000 dollars i indtjening.

Derefter blev DD’s Hitman sendt til Petri Purjo i Halmstad, der nu har bragt den 6-årige hingst i en form, så den må være selvskreven til en plads i Elitloppet!

-Vi vandt med kræfter i behold. Jeg havde ikke trukket vattet. En herlig hest, sagde Ulf Ohlsson, der egentlig ikke skulle have kørt DD’s Hitman. Det skulle Johnny Takter, der imidlertid måtte melde afbud på grund af rygproblemer søndag morgen, og så tog Ulf Ohlsson køreturen, hvor førstepræmien var på 110.000 Euro.

Kihlström var tilfreds med Propulsions indsats.

-Det var en god hest, der vandt. Mere er der ikke at sige til det. Propulsion gik et godt løb, sagde Kihlström.

Kihlström havde forinden vundet med to andre amerikanskfødte travere.

Love Matters med Ôrjan Kihlström. Foto Kanal 75

Først med Love Matters (Explosive Matter), der var en meget imponerende vinder af Glenn Kosmos Memorial i 1.11.6a/1609 m – den virkede ukørt – og siden med Stand Bayou (Donato Hanover) i 1.12.8a/2100 m.

Danske T Rex (Great Challenger), der er opdrættet af Bent Lindhardt, kom ud for årets første nederlag, men startpladsen i anden række og lidt diskutabel kørsel af Mikka Forss betød, at den ikke fangede længe førende Midnight Hour (Diesel Don) med Illka Numonen, der vandt i 1.12.3, mens T Rex noteredes for 1.12.4. Det gav 5.500 Euro i præmie.

I V75-spillet blev gevinsten 6.907 kroner for 7 rigtige, 111 kroner for 6 rigtige og 17 kroner for 5 rigtige.

V75 – Løb 5   Omsætning: 27.053 kr.

Afd. Vinder V-odds Udgået
1 2  LOVE MATTERS 1,36
2 9  STAND BAYOU 3,62 6
3 2  PONCE DE LEON 10,31 6,10,11
4 5  HOTSHOT LUCA* 2,64 12
5 2  LINCOLN LAWYER 7,01
6 3  MIDNIGHT HOUR* 4,89 12
7 5  D.D.’S HITMAN 5,79