TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Day or Night In klar til Olympiatravet

af | Nyheder

Udtagelsesløb nummer to til Olympiatravet vandtes lidt overraskende af Day or Night In med Peter Untersteiner – Takethem under isen.

Day or Night In med Peter Untersteiner vinder L C Pettersson-Broddas Minne, der giver plads i Olympiatravet

Efter at have løbet bagefter i Vintermeetinget på Vincennes var Muscle Hill-sønnen Day or Night In atter klar til start i Sverige.

Et rygløb bag førende Racing mange med Joakim Løvgren, var den recept der var sejrsgivende for Johan Untersteiner-trænede Day or Night In, der blev kørt af faderen Peter Untersteiner.

Day or Night In sejrede sikkert I 1.11.4a/2140 m foran staldkammeraten og løbets storfavorit, Cyber Lane med Johan Untersteiner i 1.11.5. Racing Mange holdt hjem til tredjepladsen i 1.11.6.

Danske Takethem med Steen Juul var bagest i det lille felt stort set hele vejen, og var også sidst over mål i 1.12.1 – præmie 10.000 SEK.

Det kører slet ikke for From Above-sønnen i år – den var langt fra det niveau, som den var på i fjor.

Ifølge en artikel på danskhv.dk har From Above muligvis problemer med sine luftveje og den får simpelthen ikke luft nok undervejs.

Lørdagens sejr gav Day or Night In plads i feltet i Olympiatravet senere på måneden.