TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Day or Night In favorit I Olympiatravet

af | Nyheder

Day or Night In med Johan Untersteiner er spillernes favorit I Olympiatravet med en førstepræmie på 1.5 millioner kroner – Ikke den store tiltro til Takethem, men Bandit Brick er favorit i V75-4.

Den 28. januar udkæmpede Day or Night In og Takethem en hård kamp om sejren på Vincennes.

Day or Night In, der havde været i førergruppen undervejs, klarede sig akkurat først over mål til sejr, foran en heroisk Takethem, der ikke havde set inderbanen undervejs uden fra tredje spor.

Hvis man har det løb in mente, så forekommer det mærkeligt, at spillerne i eftermiddag i den grad foretrækker Day or Night In over Takethem.

Den hårde opløbskamp fra Vincennes, hvor indvendige Day or Night In vinder foran Takethem og udvendige Cash and Go.

Day or Night In med Johan Untersteiner er pt afkrydset på 30% I V75, mens Takethem med Steen Juul kun er afkrydset på 4% – det er en rimelig stor forskel i chancevurderingen.

Ganske vist er Takethem havnet ude i spor 7, men Day or Night In fra spor 1 kan have mulighed for at blive lukket inde i feltet på 10 heste.

Efter Day or Night In står det lige mellem sidste års vinder af Olympiatravet, Lionel med Göran Antonsen og Ringostarr Treb med Wim Paal, der begge er afkrydset på 17%.

Derimod er der fortsat stor tiltro hos spillerne til at Bandit Brick med Steen Juul skal tage en ny sejr i V75-4 – parret er klar favorit på 41% – og dette endda selv om Bandit Brick som Takethem har trukket spor 7!

Løbets andet danske islæt, Cash Valley med Jens Simoni er blot spillet på 1%.

Baneprogrammet til Åby Travet kan downloades på dette link – klik her