TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dawana for tredje gang

af | 8. aug 2016 | Nyheder

Phillippes Allaire’s 3-års hoppe Dawana med Gabriele Gelormini tog søndag eftermiddag sin tredje sejr i et Gruppe-løb på Enghien, men der var kamp til stregen.

Ready Cash-datteren Dawana med Gabriele Gelormini viste sig endnu engang bedst, da det traditionsfrige Gruppe III-løb, Prix Henri Cravoisier søndag eftermiddag blev kørt på Enghien.

Dawana var tidligt i spids, og fik snart Douce Rebelle (Sam Bourbon) med Jean Pierre Dubois op i dødens.

Og sådan lå side op mod mål, hvor italienske Urali OP (Sj’s Photo) med Andrea Greppi dukkede op i en stærk slutspeed ude i banen.

Dawana kunne dog holde hele vejen hjem til sejr i 1.12.6a/1609 m foran Douce Rebelle og Urali O, der begge fik noteret 1.12.7.

Sawana vinder foran Douce Rebelle og Urali OP. Foto Gerard Forni

Dawana vinder foran Douce Rebelle og Urali OP. Foto Gerard Forni

Der var 38.250 Euro i førstepræmie til Dawana, der nu har tjent 301.300 Euro, og det gør hendes til årgangens klart mest vindende hoppe.

Dawana har som nævnt Ready Cash som fader, mens hendes moder har Coktail Jet-sønnen, Jeanbat du Vivier som fader.

Dawana er andet afkom efter Sanawa, der også var en tophest, der satte rekord 1.13.0 og vandt 470.100 Euro.

Hendes første afkom, også efter Ready Cash hedder Caranca, har rekord 1.14.5 og har foreløbig tjent 53.210 Euro.