Historien har det med at gentage sig – Davidson du Pont vandt søndag Prix de Bretagne for andet år i træk. Det har kun to heste gjort tidligere – og tidsintervallet for de nu tre dobbelt vindere af det traditionsrige løb er næsten det samme.
I 1977-78 vandt Grand Pre Prix de Bretagne.
20 år efter var det Capitole, der lavede doublen – og nu 21 år efter Capitole er det Davidson du Pont.

Prix de Bretagne. Foto Gerard Forni
Jean Michel Bazire-trænede Davidson du Point med Franck Ouvrie er matchet frem mod Vintermeetinget på Vincennes, og efter en fjerdeplads i Prix d’Amerique 2019, hører han til blandt favoritterne til løbet i 2020.
Hans favoritværdighed er ikke blevet mindre efter dagens sejr, der blev hjemført i 1.12.7/2700 m- 2/10 fra løbets rekord.
Samme tid fik Chica des Joudes med Alain Laurent, mens en anden Bazire-hest Looking Superb med Alexandre Abrivard akkurat klarede tredjepladsen hjem foran Tony Gio med Jean-Philippe Monclin, begge i 1.12.8.

Men inden dommerkomiteen heste Davidson du Pont som vinder, undersøgte de en situation i opløbssvinget.
Her tog Ouvrie sig ud i banen, og kom måske lidt for tæt på Traders med Yoann Lebourgeois, der fik galop og blev diskvalificeret.
Men Davidson du Pont fik altså lov til at beholde sejren, og er nu kvalificeret til start i Prix d’Amerique sammen med Chica des Joudes og Looking Superb.
Svenske Who’s Who var godt med fremme fra start, og sad velplaceret undervejs, men havde ikke noget at byde på i opløbet. Den sluttede på en 9. plads i 1.13.1.
Og forresten – Grand Pre vandt i 1978 Prix d’Amerique og var nummer to i 1980.
Capitole blev nummer to i 1997 og nummer tre i 1998 i Prix d’Amerique.
Så Davidson du Pont har noget at leve op til.

