Anders Pedersen-trænede Ideaals sejr for Erik Adielsson i Klass 1 med Black Mission og Catyildiz på pladserne skæppede godt i det samlede regnskab for de dansktrænede heste på Jägersro lørdag eftermiddag.
I alt blev det til præmier for 238.000 SEK for de ni dansktrænede heste, der lørdag eftermiddag var til start på Jägersro.
Ideaal hentede mest ved sejren med 110.000 SEK, mens der var 55.000 SEk til Steen Juul-trænede Black Mission og 32.000 SEk til Flemming Jensen med Cadiz.
Flemming Jensen opnåede endnu en tredjeplads.
Det var i Sølvdivisionen, hvor Emoji gik en stærk sidste 700 meter og besatte en tredjeplads i 1.12.0a/2140 m – præmie 34.000 SEK.
Her vandt Rackham med Christoffer Eriksson i fine 1.11.5a/2140 m foran storfavoritten Sweetman med Stefan Persson i 1.11.7.
Lind-Holms opdræt, Furies Rain med Peter Untersteiner var her nummer fem i 1.12.5.
Et andet dansk opdræt, Eight Hour (Ganymede), der er opdrættet af Frank og Preben Sørensen og trænes af veteranen Björn Lindblom, vandt en afdeling i Diamantstoet med 110.000 SEK i førstepræmien.
Eight Hour sejrede for Stefan Persson I fine 1.13.1/2160 m – det var den 5-årige hoppes 4. sejr i 10 starter i år.