Set med danske øjne blev onsdagens løb på Jägersro startet på bedste måde, da Bo Westergaard-trænede Glide for the Win med Nicklas Korfitsen kunne vinde 1. løb med en førstepræmie på 50.000 SEK.

Den store hoppe Glide for the Win, der har franske Charley du Noyer som fader og en Yankee Glide-hoppe som moder har indledt løbskarrieren ganske fornuftigt med fire sejre i fem starter!
Onsdagens sejr blev taget på den hårde måde, for efter 500 meters kørsel satte Nicklas Korfitsen sig udvendigt med Glide for the Win på den førende Classy Knox med Conrad Lugauer.
Classy Knox holdt til trykket til 50 meter fra mål, hvor Gilde for the Win svarede til sit navn og gled frem til sejr i pæne 1.15.3/2140 m – præmie 50.000 SEK.
Løbets tre andre danske deltagere hentede gode præmier – Alessio med Ken Ecce fik 8.000 SEk for en femteplads, mens Gubernaculum WA med Anders F. Jensen og Initial Fix med Victor Rosleff hver fik 5.500 SEk for at blive hhv. nummer syv og otte!
Nicklas Korfitsen var senere på aftenen sejrsaktuel med den 3-årige tophoppe Thai Brooklyn i et hoppeløb med 60.000 SEk i førstepræmie.

Her var Halmstadhesten Deborah S H (Maharajah) med Fredrik Persson dog for skrap, og efter føring kunne den vinde i ny banerekord for 3-årige hopper 1.12.8a/2140 m – på de sidste meter gled andenplads Thai Brooklyn af hænde, da Chatty Kronos med Kevin Oscarsson nåede forbi – begge fik noteret 1.12.9.
Der var 20.000 SEk i tredjepræmie.
I alt var de 13 dansktrænede heste, der kom til start 144.000 SEK i præmier.
