TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansktrænede heste tjente 275.000 kroner på Jägersro

af | 30. jul 2024 | Nyheder

Det var en god aften for de dansktrænede heste på Jägersro, selv om det ikke blev til nogle sejre – fire andenpladser skæppede godt i kassen.

Opløbet fra 9. løb, hvor Dana Ek vinder – 6 Gaby Kyvsgård løber dødt løb med 11 Cathrinelle – i inderbanen sidder Glorius Rain med kræfter i behold.

13 dansktrænede heste var tirsdag aften til start på Åbergs-dagen på Jägersro, og de satte deres præg på løbene fra start.

I 1. løb blev Go Fast Shadow med Birger Jørgensen nummer to – samme placering opnåede Hafa Go med Nicklas Korfitsen i 2. løb og endnu en andenplads tog Birger Jørgensen i 4. løb med Ray Kelly.

I 9. løb blev det til endnu en andenplads -ok Gabi Kyvsgård med Nicklas Korfitsen måtte dele andenpladsen med Cathrinelle med Robin Bakker, der kom susende ude i banen.

I dette løb sad Flemming Jensen lukket inde i ryg på vinderen over mål på en femteplads med alt i behold bag Glorius Rain – husk den til næste gang!

Men udover de dansktrænede heste så var der også flotte præstationer af heste, der enten er danskopdrættede eller danskejede.

Selvfølge står andenplads til Get a Wish i Åbergs Memorial i 1.09.1 ud for sig – men også Hustle Rain, der besatte femtepladsen i 1.09.4 leverede en flot indsats.

Vi betragter Kungfufighting som dansk travsports bedste 3-åring, men måske er det ikke tilfældet.

Olivia Bros henviser Kilimanajaro Face til en andenpladsen-

I hvert fald vil hoppen Kilimanjaro Face, der trænes og køres af Adrian Kolgjini gøre den rangen stridig.

Kilimanjaro Face sad tirsdag aften i spids i hoppeafdelingen af Breeders Course – den fik tryk fra start af italienske Charma med Antonio di Nardo, der imidlertid gik helt bag om dansen.

Men Charma der pressede på udvendigt betød at der blev åbnet efter 1.08.7/500 m og 1.10.5/1000 m.

Kilimanjaro Face lignede længe en vinder, men blev hentet af Olivia Bros (Muscle Mass) med Bjørn Goop, der vandt i 1.10.7/1609 m – Kilimanjaro Face løb 1.10.8 og fik 250000 SEk i præmie.

Hingsteafdelingen i Breeders Course vandtes efter føring fra start af Far Wise As (Face Time Bourbon) med Johan Untersteiner i 1.12.2a/1609 m.

Far Wise AS er lillebroder til Vivid Wise As og trænes af Jerry Riordan.

Hver afdeling i Breeders Course havde 500.000 SEK i førstepræmie.