TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskopdrættet traver avlshingst i Frankrig

af | 5. feb 2024 | Nyheder

Det må vist være første gang, at en danskopdrættet og danskejet traver virker som avlshingst i Frankrig.

Sådan præsenteres Howdy Partner på Hunter Valleys hjemmeside

Navnet er Howdy Partner, der er ejet og opdrættet af Panamera Racing i Tappernøje.

Howdy Partner er 7 år gammel og i træning hos Tomas Malmqvist på stutteriet Hunter Valley i Normandiet, der udbyder hingsten til franske opdrættere for 200 Euro + 1.800 Euro.

Howdy Partner, der er godkendt til at må betjene 60 hopper, startede dog sin karriere som avlshingst i fjor, og 17 hopper er drægtige med ham.

Bl.a. så venter den danske Hoppe Derbyvinder Ragna Opal føl efter Howdy Partner

Howdy Partner har Repeat Love (en helbroder til Love You) som far, og har Ready Cash-hoppen Action Replay som mor – hun er bl.a. også mor til nu 5-årige Shallow (Dominion Beach) 1.13.3 – 221.985 kroner.

Howdy Partner har rekord 1.10.4 og har tjent 316.330 Euro.

Endnu en avlshingst med dansk tilknytning virker i fransk avl i år.

Det er Stald Ritas Grand Art (Prodigious), der er opstaldet på Haras de Fligny, og debuterer som avlshingst i år  – den står til 300 Euro + 2.500 Euro.

Link til Hunter Valleys hjemmeside – klik her

Link til Haras de Flignys hjemmeside – klik her