TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskersejre på The Meadowlands

af | Nyheder

To af lørdagens veldoterede finaler på The Meadowlands blev vundet af heste med dansk tilknytning.

Bond med Åke Svanstedt vandt i 7. sejr i år. Foto Lisa Photo

Lars Berg er medejer af den 2-årige hoppe, Bond (Southwind Frank) der sluttede sæsonen med at vinde sejr nummer 7 i blot 9 starter i The Goldsmith Maid – et løb med en førstepræmie på 225.815 dollars.

Dermed har Bond nu tjent 587.264 dollars.

Lørdagens sejr blev vundet sikkert i 1.10.8 med Åke Svanstedt i sulkyen foran Mambacita (Tactical Landing) med Yannick Gingras/Tony Alagna i 1.11.1 og Blonde Bombshell (Walner) med David Miler/Nifty Normann – også i 1.11.1.

Bond, som Lars Berg ejer sammen med Åke Svanstedt og Little E LLC, kostede 80.000 dollars som åring.

Ecurie D DK, som den hedder i USA, vandt en sikker sejr foran Dexter Dunn i TVG-finalen. Lisa Photo

”The Danish Sensation” bliver Ecurie D (Infinitif) kaldt i amerikanske referater fra lørdagens løb. Her sejrede Ecurie D med Dexter Dunn/Åke Svanstedt i finalen i TVG-serien med en førstepræmie på 165.000 dollars i 1.08.6 foran It’s Academic (Uncle Peter) med David Miller/Ron Burke i 1.08.7 og Jujubee (Creatine) med Andy McCarthy/Greg Wright Jr i 1.08.8.

Det var tredje sejr i år i otte starter til Ecurie D og det er blevet til i alt 731.601 dollars, hvad der gør ham til den mest vindende ældre hingst i USA – og sikkert også til favorit til titlen, Årets Ældre traver.

Bella Bellini ærede sin nyligt afdøde far, Bar Hopping med en sikker sejr – den 9. i år. Lisa Photo

Hoppeafdelingen i TVG-serien vandtes af 4-årige Bella Bellini (Bar Hopping) med Dexter Dunn/Nifty Norman, der sejrede i 1.09.5 foran Refined (Uncle Peter) med Todd McCarthy/Virgil Norman Jr i 1.09.7 og When Dovescry (Muscle Hill) i samme tid.

Hambletonian-vinderen Atlanta (Chapter Seven) med Yannick Gingras, der her startede for sidste gang i karrieren, blev nummer fire i 1.10.1.

Der var 70.000 dollars i førstepræmie til Bella Bellini, der er årets mest vindende ældre traver med i alt 935.630 dollars. Hun har startet 19 gange og vundet 9 sejre – rekorden er forbedret til 1.08.3.

Er det Hambletonian-vinderen 2023? Volume Eight med Andy McCarthy var en sikker vinder i Valley Victory Trot. Lisa Photo

De 2-årige hingstes Valley Victory Trot med en samlet præmiesum på 416.200 dollars havde Volume Eight (Chapter Seven) med Andy McCarthy/Noel Daley som storfavorit, og selv om den ifølge træneren ikke var på toppen, så løste Volume Eight opgaven og vandt i 1.09.8.

Det var 9. start og 7. sejr til Volume Eight, der i alt har indtjent 432.232 dollars og som bedst har løbet 1.09.6.

Bag Volume Eight besatte Kimmerdigian (Walner) med Tim Tetrick/Åke Svanstedt andenpladsen i 1.10.0, mens Kilmister (Chapter Seven) med Brian Sears/Marcus Melander blev nummer tre i 1.10.1