TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskerne klarede cuttet på Åby

af | Nyheder

De to danskfødte hoppe, der fredag aften deltog i kvalifikationsløbene til Dronningepokalen på Åby Travet klarede sig begge til finalen.

Thomas Lind-Holm har opdrættet Ganga Bae, der med Jorma Kontio i sulkyen, var storfavorit i sin afdeling.

Ganga Bae fik et meget hårdt løb, hvor hun først var sat af ude i tredje spor rundt første sving og derefter blev kørt til spids – de første 500 meter efter 1.10.9. Kontio fik dæmpet til 1.14.1/1000 m, men fik ikke fred på sidste langside, hvor American Hill angreb.

Den blev afvist og ind i opløbet lignede Ganga Bae vinderen.

Fra en position midt i feltet kom Tonique med Åke Lindblom imidlertid strygende og fangede Ganga Bae akkurat på målstregen.  Begge fik noteret 1.13.0/2140 m.

Som Ganga Bae havde Schweppes, der er opdrættet af Panamera Racing, også spor 8.

Schweppes, der havde Erik Adielsson i sulkyen, blev taget roligt fra start og lå sidst i feltet undervejs.

Det gjorde den stadig med 400 meter tilbage, men en meget stærk afslutning ned gennem opløbet bragte den frem til en tredjeplads i 1.13.5a/2140 m – løbet vandtes meget sikkert af Dontlooseallmoney med Jim Oscarsson i 1.12.9, mens Diana Zet blev nummer to.

Hos hingstene var det overraskende, at Kriteriumvinderen Power med Robert Bergh måtte se sig slået, men den blev fanget af outsideren Click Bait med ôrjan Kihlström kort før mål – begge i 1.12.7a/2140 m.

Green Manalishi, der har haft sin løbskarriere i Europa, var stærkt betroet i sin afdeling, og slap da også fint fra sin Europapremiere, om end den blev slået af Aetos Kronos med Kihlström – Green Manalishi nummer to med Björn Goop – begge i 1.12.0a/2140 m.

Goop havde forinden vundet med en anden hest, der kom med USA-meritter, nemlig Osterc, der vandt i kamp med storoutsideren Gaylord Am med Ulf Ohlsson. De noteredes begge for 1.12.2a/2140 m.

Som altid i svenske storløb er der knald eller fald i kvalifikationsløbene og startlisterne til finalerne den 9. maj er derfor nu klar – det er kuskene ikke, så vi angiver kun træneren:

Konung Gustaf V:s Pokal 2 140 meter autostart
1 Osterc (Cantab Hall) – Helena Burman
2 Aetos Kronos (Bold Eagle) – Jerry Riordan
3 Click Bait  (Cantab Hall) – Stefan Melander
4 Power (GooGoo GaaGaa) – Robert Bergh
5 Green Manalishi (Muscle Hill) – Stefan Melander
6 Don Fanucci Zet (Hard Livin)  – Daniel Redén
7 Upset Face (Joke Face) – Adrian Kolgjini
8 Karat Band (Love You) – Åke Lindblom
9 Gaylord Am (Muscle Hill) – Kristian Lindberg
10 Exodus Brick (Make it Happen) – Jörgen Westholm
11 Admiral As (Ready Cash) – Reijo Liljendahl
12 Tabasco C.D. (Wishing Stone)  – Stefan Granlund

Drottning Silvias Pokal
2 140 meter autostart

1 Alaska Kronos (Trixton) – Daniel Redén
2 Tonique (Love You) – Åke Lindblom
3 Dontlooseallmoney (Bold Eagle) – Jim Oscarsson
4 Gobi Princess (Muscle Mass) – André Eklundh
5 Diana Zet (Hard Livin) – Daniel Redén
6 Ganga Bae (Muscle Hill) – Stefan Melander
7 Schweppes (Muscle Hill) – Ola Samuelsson
8 Mahma Lane (Maharajah)– Peter Untersteiner
9 Residual Thrust (Scarlet Knight) – Stefan Melander
10 Sashay My Way (Muscle Massive)  – Adrian Kolgjini
11 M.B.S. Pretty Girl (Scarlet Knight) – Johan Untersteiner
12 Grande Diva Sisu (Ready Cash) – Per Nordström