TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskere overraskede på Åby

af | Nyheder

Det blev til to dansktrænede vindere torsdag aften på Åby, idet Marc Bæk-Nielsens Cash Converter og Jeppe Juels Ursus Hoff begge kunne vinde.

Marc Bæk Nielsen - Foto: Flemming Andersen

Marc Bæk Nielsen – Foto: Flemming Andersen

Men der var var tale om ganske overraskende sejre for de to.

Først var det Cash Converter (Kadabra), der kunne tage spidsen for Stefan Söderkvist og fik lov at “luske” rundt i 1:17-fart den første omgang.

Hele tiden havde Cash Converter et par længder og den blev udbygget til slut til en overlegen sejr til 15 gange pengene på 16,2/2640 volte og for det fik han 35.000 SEK.

I samme løb var Jeppe Juel tredje med Peter Bagger på en pæn afslutning og fik 10.000 SEK for det.

Se løbet her: Cash Converter

Fuld pot

Jeppe Juel fik dog fuld uddeling tre løb senere, da han kørte røde Ursus Hoff (Racer Bourbon) til en højst overraskende sejr til over 35 gange pengene i vinderspillet.

Fra ydersporet bag bilen gik han straks ned i banen og endte i 2. par udvendig.

Ursus Hoff - Foto Hesselborg Foto

Ursus Hoff – Foto Hesselborg Foto

Der blev kørt stærkt foran med Salsomaggiore i front i 09-tempo den første halvbane.

Op mod kilometeren blev der dog dæmpet lidt til 14/1000 og det gav ikke den store angrebslyst før Ursus Hoff gik afsted 600 meter fra mål med flere heste i sin ryg.

Ind på opløbet var Ursus Hoff dog i klar føring, men de kom stormende udvendig med Lord Brodde og Hamilton Noa som de farligste.

De kom dog aldrig rigtig nær Ursus Hoff, der vandt på 15,1/2140 auto og fik 35.000 SEK for sejren og med den præmie nærmer han sig den kvarte million i præmiesum.

Han er iøvrigt opdrættet af Erling H. Larsen & Kirsten Lykke og ejes af et konsortium hvor bl.a. NFT-trænerens frue Brit Ullerup er delejer.

Med Hioubov Lykke som moder ringer en klokke hos de fleste, idet hun også er moder til 2016-derbyvinderen Axel.

Se løbet her: Ursus Hoff