TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskere købte løbsheste og bedækningsret

af | Nyheder

På tirsdagens svenske internetauktion blev der købt der købt to løbsheste samt en bedækningsret til Danmark.

Løbshestene er den 5-årige vallak Bribes (Maharajah) som Tineke Baltzer Borup købte for 50.000 SEK og den 4-årige hoppe, S G Eleven (Chocolatier, som Cecilie Kolstad købte for 37.000 SEK.

Bribes har startet 15 gange og har vundet 1 sejr, sat rekord 1.15.2 og tjent 108.450 SEK. Den skulle have startet på Ørebro i søndags, men løbet blev indstillet på grund af baneforholdene.

Bribes kommer ud af en søskendeflok, der tæller flere nyttige væddeløbere – bl.a. helbroderen Under the Counter 1.11.8 – 1.5 mio. SEK.

SG Eleven har blot startet 3 gange – senest den 16. januar, hvor hun blev nummer fire i 1.18.6a/2140 m. Det er hendes rekord og hun har foreløbig tjent 9.500 SEK.

SG Eleven er først afkom efter moderen, Just Flying By 1.12.1 – 587.650 SEK.

Torben Hovgård fra Skive sikrede sig en bedækningsret 2021  i Panne de Moteur for 20.000 SEK, mens en anden Skibonit, Thomas Lind-Holm solgte en bedækningsret 2021 i Muscle Hill for 280.000 SEK til Hågeryd Handel AB

Øvrige salg på auktionen var:

Følhoppen Female Bros (Glidemaster – Victory Please) – ikke i fol – 40.000 SEK

Løbsheste:

Dexter Brick (Make it Happen) – 206.000 SEK

Diesel Adrian (Tekno Odin) – 25.000 SEK

Global World News (SJ’s Caviar) – 20.000 SEK

Move it Brodde (Infinitif) – 78.000 SEK