TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskere i millionløb

af | Nyheder

Der kæmpes om millioner i eftermiddagens to store klassiske løb på Solvalla, Svenskt Trav Kriterium og Trav-Oaks- og i begge løb er der dansk deltagelse!

-Det er lidt mærkeligt at tænke sig, men i eftermiddag skal jeg køre en hest, der kan vinde 5,2 millioner kroner og på torsdag en anden, der kan vinde 7.000. Det er unægtelig noget af en forskel!

JOhn Ø. Jensen

Danske John Ø. Jensen, der i mange år har været professionel travtræner på Åmål-banen i Sverige, skal i eftermiddag køre Lovely Vacation i Svenskt Trav Kriterium, og da hesten er tilmeldt Premiechancen, kan dens ejer og opdrætter hente en samlet præmie på 5.2 millioner kroner!

Indtil i år har John Ø. Jensen kun kørt sporadisk i løbene, men nu har han fået den lyst tilbage, der i sin tid fik ham til at gå ind i sporten som professionel.

-Ja, det er gået godt i år, og så får man jo blod på tanden, siger John Ø. Jensen, da vi fanger ham på vej til Solvalla søndag formiddag.

John Ø. Jensen træner ikke selv Lovely Vacation, og det var lidt af et tilfælde, at han kom til at køre den for ejeren og opdrætteren Ôystein Larsen.

-Vi bor i nærheden af hinanden, og jeg har skoet heste for ham, og da den kusk, han normalt benyttede til sine to heste en dag var udelukket, spurgte han, om jeg ville køre dem, fortæller John Ø. Jensen.

-Det gik godt – jeg vandt med Lovely Vacation, og derfor ville Ôystein gerne at jeg kørte den fremover, men sagde han – i det store løb, så sætter jeg altså en topkusk på. Nu har han heldigvis ændret sig på det punkt, og jeg er meget glad og taknemmelig over at have fået lov til at køre Lovely Vacation i Kriteriet.

LOvely Vacation med John Ø. Jensen vandt sikkert sin Kriteriumsprøve til 79 gange pengene! Kanal 75

Lovely Vacation er underdog i eftermiddagens storløb. Det var den også da Kriteriumsprøverne blev afviklet.

79 gange pengene  stod Lovely Vacation til som løbets mindst spillede hest!

-Men løbet flaskede sig for os, som vi kunne håbe. Konkurrenterne kørte nærmest i verdensrekord-tempo de første 2000 meter, og det hårde tempo passer Lovely Vacation allerbedst – man kan sige, at han er en dieselmotor, siger John Ø. Jensen videre.

Lovely Vacation vandt sin Kriteriumsprøve i 1.14.1a/2640 m.

-Ret beset har vi jo ikke den store chance, men hvis tempoet undervejs bliver højt, så kan vi sagtens melde os ind i kampen til slut. Lovely Vacation er mere stærk end han er speedy, siger John Ø. Jensen.

Lovely Vacation er en af de ti heste i Kriteriet, der er tilmeldt Premiechancen.

Det betyder, at den præmie, som de ti heste måtte vinde i eftermiddag, fordobles, mens opdrætteren får 30%.

Feks. fordobles førstepræmien til 4 millioner kroner og opdrætterpræmien bliver 1.2 millioner kroner!!

Candy la Marc med Peter Untersteiner Foto Kanal 75

I Svensk Trav-Oaks, hvor førstepræmien er på 1.4 millioner kroner, er løbets danske islæt Lars Marcussens Candy La Marc, som han både ejer, træner og har opdrættet.

Candy La Marc er ikke tilmeldt Premiechancen – i stedet har den gået premie-lopp som 2-åring, som gav 20.000 kroner.

Candy la Marc kom til Oaks ved at vinde sin Hoppe Prøve ganske sikkert i 1.14.3a/2140 m kørt af Peter Untersteiner.

Untersteiner vandt også to andre prøver og har derfor valgt at køre egentrænede Run Chica Run.

I stedet har Lars Marcussen fået Erik Adielsson til at køre Candy la Marc, og det er jo heller ikke så ringe endda.

Candy la Marc er en af flere outsidere i feltet, der har Vanquish Kronos med Christoffer Eriksson og Dibaba med Ôrjan Kihlström som favoritter.

Der er et ekstra V75-spil i dag, hvor der er spilstop klokken 14.30.

Baneprogrammet til Solvalla kan downloades på dette link – klik her