19 feb2017
Dansker vandt 290.000 kroner i V75
Blandt de spillere, der havde fundet frem til de 7 rigtige vindere i lørdagens V75-spil på Axevalla var en DanToto-spiller, der vandt 290.000 kroner.

Selv om Nuncio, der var streget på 90% af V75-kuponerne, vandt, så blev der alligevel gode gevinster i V75-spillet. Foto Kanal 75
289.761 kroner – så meget vandt en DanToto-spiller lørdag eftermiddag i V75-spillet på Axevalla.
Den pågældende spiller havde lavet et system til 1.080 kroner, der var bygget op med tre ugarderede afdelinger.
Udover en række med 7 rigtige indeholdt systemet 24 rækker med 6 rigtige og 211 rækker med 5 rigtige.