Da Kim Pedersen-trænede Thai Explosive med Erland Rennevik i sulkyen vandt sidste afdeling af V7-spillet på Bjerke onsdag aften udløste den en gevinst på 1.392.734 kroner til 2 spillere.

Det var en lovende sæsondebut som nu 5-årige Thai Explosive (Explosive Matter) leverede onsdag aften på Bjerke.
Thai Explosive sæsondebuterede i et løb over 1609 m auto og var spillet til næstfavorit bag Zimmer Grif med Frode Hamre.
Men den Kim Pedersen-trænede 5-årige vallak, Thai Explosive kunne føre fra start til mål og vinde overlegent i 1.12.1a/1609 m foran Photolicious og Zimmer Griff, begge i 1.12.8.
Inden sidste afdeling V7-spillet på Bjerke var værdien 253.224 kroner, og der levede 11 systemer.
9 af disse havde kryds ved Zimmer Griff, som i vinderspillet var nede i 19:10.
Men den var som nævnt chanceløs over for Thai Explosive, der gjorde to spillere meget glade med millionudbetalingen!