TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansker-opgør på Bjerke

af | Nyheder

To danske hopper gjorde op om sejren i 6. løb på Bjerke i aftes.

Det var meget svært at se, hvem der havde vundet 6. løb på Bjerke Travet i Oslo onsdag aften

Men en ting var sikkert!

Vinderen var født i Danmark.

7 Veronica Derm vinder med en mulespids foran 1 Tulle Ringhøj

7 Veronica Derm vinder med en mulespids foran 1 Tulle Ringhøj

Ned gennem opløbet havde Veronica Derm (From Above) med Herman R Tvedt fået overtaget på førende Bella Jaam, men udvendigt blev den nu angrebet af Tulle Ringhøj (Deliberate Speed) med Eirik Høitomt – dette par havde undervejs ligget i ryg på Veronica Derm.

Høitomt fik mere og mere fart på Tulle Ringhøj op mod mål, og på målstregen var de to heste side om side.

Målfotoet afslørede at Veronica Derm havde taget sin anden årssejr – præmie 24.000 kroner  i 1.15.3.

Der var 12.000 kroner til Tulle Ringhøj, der startede for tredje gang efter salget til Norge.

Vinderen, Veronica Derm er opdrættet af Jens Poulsen og ud af hans egen hoppelinje, idet moderen til Veronica Derm, Mixi Derm (Coktail Jet) har Hoppe Derbyvinderen Diva Derm (Little Devel som moder –  og hun er ud af O M P (Vokal N), som må betegnes som Jens Poulsens stamhoppe.