26 okt2018
Dansker ny førstemand hos svensk stortræner
Fra den 1. november bliver danske Brian Jörgensen førstemand hos en af Sveriges største trænere.
Brian Jørgensen, der gennem flere år har arbejdet i svensk travsport og senest har haft ansvaret for ungheste hos Robert Bergh, rykker nu op som førstemand i Team Robert Bergh, efter den hidtidige førstemand, Preben Søvik har valgt nye udfordringer.
Brian Jørgensen var selvstændig træner på Åby i årene 2006-2013.
Derefter har han været tilknyttet Marcus Lindgrens franske filial inden han fik job hos den store tyske hesteejer, Ulrich Mommert.
Siden februar 2016 har har været tilknyttet Robert Berghs stald og fortrinsvis taget sig af unghestene.
Kilde Team Bergh