TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansker købte Wishing Stone-søn i USA

af | 6. okt 2019 | Nyheder

På Lexington-auktionens sidste dag var tre afkom efter Wishing Stone i ringen, og en af dem fik dansk ejer.

Wishing Barefoot

Ikke helt uventet var det Knud Erik Ravn, der købte en af de tre Wishing Stone-afkom.

Ravn ejede jo Wishing Stone i dens aktive periode som væddeløber, og er fortsat hovedejer i hingsten nu, hvor den har succes i avlen.

37.000 dollars – eller cirka 250.000 kroner – måtte Knud Erik Ravn give for hingsten Wishing Barefoot, hvis moder er Cantab Hall-datteren Barefoot Brook 1.11.8 – 151.641 dollars.

Barefoot Brook har tidligere født en Yankee Glide-hoppe i 2015, der er ustartet.

Mormor er Rosebud Sioux (American Winner) 1.12.0 – 281.009 dollars.

Se video af Wishing Barefoot – klik her

Årets Lexington-auktion blev den bedste nogensinde.

Gennemsnitsprisen for de solgte åringer blev på 60.997 dollars – en fremgang på 7.7% på den tidligere rekord, der var sat i 2017.