På fredagens Prix d’Amerique-auktion købte Mickey Larsen, Stutteri Merci den 3-årige Bold Eagle-søn, Gold Park.

16.000 Euro – eller 120.000 kroner – kostede Gold Park, som den nordjyske opdrætter Mickey Larsen købte på fredagens Prix d’Amerique-auktion.
Gold Park var en af de 16 heste, som Jean Pierre Dubois og hans Haras de la Brosse udbød på fredagens auktion.
Gold Park er ikke et Dubois-opdræt, mens Jean Pierre Dubois havde sammen med en kompagnon købt Gold Park som åring for 60.000 Euro.
Endnu har den ikke indfriet forventningerne.
Efter den var godkendt i 1.19.2 som 2-åring i begyndelsen af september har Gold Park startet seks gange med en tredjeplads på Les Andeslys (en græsbane) som bedste resultat.
Ja, de tre første starter Gold Park havde i fjor som 2-årig var på græsbaner, hvor der ikke noteres tider. Her tjente den i alt 3.490 Euro.
Gold Park tilhører første årgang efter Bold Eagle – moderen, Sexy du Vivier (Hand du Vivier) 1.13.0 – 119.470 Euro har tidligere født bl.a. Diamond Kalouma (Ready Cash) 1.13.1 – 82.420 Euro.
Efter denne artikel var skrevet har vi været i kontakt med Mickey Larsen, der meddeler, at det ikke var ham, der købte Gold Park.
Det var en anden dansker – og det kan du læse om i denne artikel – klik her
