TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansker bliver Solvalla-træner

af | 12. jun 2014 | Nyheder

Kim Møller Nielsen, 30 år og fra Hovedstadsområdet er ny Solvalla-træner. Kim Møller Nielsen har været træner på Eskilstuna-banen siden den 15. juni 2011, men fra den 1. juni er han nu tilknyttet Nordens største travbane Solvalla og træner sine heste på Julmyra Hästcenter, hvor bl.a. Reijo Lijlendahl også træner.

Kim Møller Nielsen - nu Solvalla træner

Kim Møller Nielsen – nu Solvalla træner

Kim Møller Nielsen startede sit virke inden for travsporten som 16-årig hos Axel Jacobsen, som han var ved i fire år.

Derefter var han tre år hos Lutfi Kolgjini efterfulgt af kortere ophold hos Kari Lähdekorpi og Åke Svanstedt inden han blev ansat hos Stig H Johansson, hvor han var i 1.5 år.

Kim Møller Nielsen tog herefter turen til USA, hvor han var i tre måneder hos Trond Smedshammer, inden han vendte tilbage til Sverige og nedsatte sig som træner ved Eskilstuna-banen.

Kim Møller Nielsen har ti heste i træning og stalden har i år vundet 3 sejre i 19 starter. Selv har Kim Møller Nielsen vundet 2 sejre i 10 starter.

Kim Møller Nielsen har en hjemmeside – stallkmn.se –som du kommer til på dette link – klik her