Bellissimo Face, der ejes af en kreds af hesteejere hos Morten Friis i Skive, var lørdag nummer to på Pocono Downs.
Det var fjerde start i USA for Bellissimo Face, der er i træning hos Per Engblom. Efter tre starter på Yonkers, der resulterede i en sejr, en fjerde- og en ottendeplads, var Bellissimo Face lørdag til start på 1000 meter-banen Pocono Downs i Pennsylvania med Jason Bartlett i sulkyen.
Efter at have siddet som sjette in feltet undervejs sluttede Bellissimo Face (Raja Mirchi) godt af og afsluttede i 1.10.0/400 m, men manglede 1.5 længde i at fange længe længe førende Joey (Yankee Glide) der sejrede for Jim Pantaleano i 1.11.2, mens Bellissimo Face løb 1.11.3.
Andenpladsen gav 3.125 dollars i præmie og i de fire amerikanske starter er det nu blevet til 13.565 dollars i præmier.