TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske travamatører på Malta

af | Nyheder

Søndag deltog fire danske travamatørkuske i løbene på Marsa-banen på Malta.

For andet år i træk var Skive-amatøren Mariann Thorup Nielsen inviteret til at deltage i en dame-match – sponseret af såvel Sport Malta som EU – her var i alt 19 EU-lande repræsenteret.

Deltagerne kørte hver to løb – Mariann Thorup Nielsen opnåede en femteplads med svenske Nathalie Crown og en syvendeplads med franske Skipper d’Augis.

Vinder af matchen blev italienske Maria G. Bartolanza, der vandt med den danske hoppe Tirana CN (Axwill) og blev nummer to i sin anden køretur.

Tirana CN, der her vandt sin første sejr i år i sjette start, noteredes for 1.19.9a/2140 m og fik 360 Euro for sejren.

Det var 31. gang Tirana CN startede på Malta og det var hendes anden sejr. I alt er det blevet til 1.965 Euro.

Tirana CN vinder for italienske Maria G. Bartolanza

Fra Lunden deltog tre kuske i et venskabsløb, men uden den store succes.

Dennis Pedersen besatte en syvendeplads med Iliana – en tysk hoppe efter Diamond Way, mens Per Damberg sluttede sidst over mål med 14-årige danske Lemon Solo (Earthquake). Flemming Mogensen kørte også dansk, nemlig Untouchable OL (Great Challenger), der galoperede og blev diskvalificeret.